Udgivelser
Realea udgiver en publikation hver gang en ejendom er færdigrestaureret eller færdigbygget. Udgivelserne går bag om projekterne og de historiske ejendommes arkitektur- og kulturhistorie. Alle udgivelser offentliggøres her med omtale og link til gratis download af en pdf-version eller online køb.
Bliv medlem af Realea Realea Klubben og få to valgfri bøger i velkomstgave.
Læs mere om Realea Klubben
RosenhusetAf Carsten Thau og Hans Scheving ”De kunne ikke flytte ånden med, da vi flyttede over i den nye administrationsbygning. Det var noget ganske særligt at være i Rosenbygningen. Når man kom ind i den om morgenen var det som en lise for sjælen. Den store hall, som alle skulle igennem uanset, hvor man skulle hen, var bygningens hjerte. Her stødte man altid ind i folk, der også var på vej. Ned fra øverste etage voksede der lange grønne hængeplanter, dekoreret med nogle af Kaj Bojesens træaber. Der var lys og der var luft og rislen fra springvandene. Det var som at komme hjem.” Sådan indleder Bjarne Hansen, der var ansat fra 1962-98 – bl.a. som redaktør i Informationsafdelingen bogen om Rosenhuset på Strandvejen 54 i Hellerup, der er opført som administrationsbygning for Tuborg i 1912-14 efter tegning af arkitekt Anton Sophus Rosen (1859 - 1928). Som en af få arkitekter herhjemme lykkedes det ham at få opført bygninger præget af stilarterne l’art noveau og Arts & Crafts, som i Danmark også kaldes skønvirke. Rosenhuset er et af eksemplerne. Rosen holder af det ornamentale og står langt fra den gryende funktionalismes puritanisme. Med Rosenhuset viser han et greb om helheden, en sikker konstruktiv sans og en fin fornemmelse for dekorativ og konstruktiv anvendelse af byggematerialer, der hæver hans arbejde til den internationale scene. Der er nemlig meget mere på spil end dekoration. 132 sider med mange fotos og illustrationer |
Bindesbølls Rådhus i ThistedAf Orla Poulsen, Peter Thule Kristensen og Søren Kibsgaard Thisteds gamle rådhus ligger centralt i Thisted på byens største torv. Det fredede rådhus er opført i 1853 efter tegning af arkitekten Michael Gottlieb Bindesbøll. Det er enestående bygningsværk, som med sit formsprog og sin konstruktion og farvesætning er et af Danmarks meget fine eksempler fra sin tids levn af historicistiske rådhusbyggerier i provinsen. Bygningen er det fjerde i rækken af rådhuse opført på dette sted. Det første allerede i 1546. Råd-, ting- og arresthuset er opført som et komplekst og multifunktionelt byggeri. Både rådstue, arrest, arrestforvarerens bolig, sprøjtehus og sparekasse fandt oprindeligt plads under samme tag. Det var ydermere sådan konstrueret, at arrestdelen har kunnet fungere fuldstændig adskilt fra de øvrige funktioner. Bogen giver glimt af byen, husets arrestforvarer og enkelte fangeanekdoter. Den byder på en arkitekturhistorisk beskrivelse og analyse af bygningen. Og ikke mindst indeholder den en beskrivelse af de restaureringsmæssige udfordringer og valg, der er truffet i forbindelse med den gennemgribende restaurering af Thisteds imponerende rådhusbygning, der især har koncentreret sig om at bringe ejendommen tilbage til sit oprindelige udtryk i overensstemmelse med Bindesbølls tanker. 68 sider med mange fotos og illustrationer |
|
J.F. Willumsens ateliervilla Strandagervej 28 Af arkitekt, MAA Birgit Weylandt Opdateret andenudgave med masser af nye billeder fra villaen Maler. Billedhugger. Arkitekt. J.F. Willumsen viste gennem sit 70 år lange kunstnerliv, at han var en både alsidig og grænseoverskridende kunstner. I 1907 tegnede Willumsen en kombineret bolig og arbejdsplads til sig selv og hustruen billedhuggeren Edith Willumsen. Med sit skulpturelle og varierede udtryk betragtes ateliervillaen i dag som et af J.F. Willumsens hovedværker. 28 sider, mange farvebilleder og illustrationer. |
TaarnborgAf Torben Bramming Taarnborgs sekskantede trappetårn rejser sig over byen, som vil det hilse Ribe Domkirkes tårne op til dans. Selve bygningen knejser på et højdedrag i byen. Herfra er der udsyn til Danmarks ældste købstad, Ribe. Den fredede gård er opført i 1570-80 som en byherregård af en ukendt arkitekt og er et af landets bedst bevarede renæssancehuse. Selv om murene i det gamle renæssancepalæ er helmuret, er der en gennemsigtighed over bygningen. Der er både blevet kigget ud og inviteret ind. Beboere har her i mere end 500 år forenet det jordiske og himmelske. Gejstlige beboere, verdslige, bryllupper, begravelser, kærlighed, længsel og refleksion. Her er der blevet levet og tænkt, digtet og danset, sunget og grædt. Gennem historien har Taarnborg altid været byens hus. Udgivelsen giver glimt af husets mange beboeres liv i huset. 56 sider med mange fotos og liste over husets beboere gennem tiden. |
Edvard Heibergs eget Hus - I.H. Mundts Vej 16Af arkitekt, m.a.a. Søren Lundqvist og malerikonservator Jon Brænne Edvard Heiberg var i 20’erne og 30’erne blandt kulturkampens førende skikkelser. Huset på I.H. Mundts Vej tegnede han til sig selv og familien i 1924. Inspirationen kom fra Le Corbusier og Bauhaus-skolen. |
Nyhed: Energirenovering i fredede bygninger
- Afdækning af muligheder for implementering af energibesparende tiltag i fredede bygninger med afsæt i det fredede bygningskompleks Fæstningens Materialgård.
![]() |
![]() |
|
Hovedkonklusionen er, at det er muligt, på bygningernes præmisser, at opnå CO2-besparelser på næsten 20 % ved at gennemføre energibesparende foranstaltninger, der ikke kompromitterer bygningernes fredningsværdier. Og selvom dele af CO2 besparelserne går tabt, når de tætnede bygninger skal køles igen for at leve op til Arbejdstilsynets minimumskrav til indeklima og komfort, så er der stadig betragtelige besparelser at komme efter.
De udpegede forslag til energibesparelser vil nu blive gennemført i bygningskomplekset.

Det Harboeske Enkefrueklosteraf cand.mag.,ph.d. Barbara Zalewski og arkitekt Jens Andrew Baumann Det Harboeske Enkefruekloster, Stormgade 14 i København, blev købt af Realea i 2006. Realea afsluttede en omfattende restaurering og nyindretning af den senbarokke bygning i december 2008. Denne bog giver et indblik i bygningens arkitektur, historien om enkefrueklosteret og restaureringen af den godt 300 år gamle bygning. |

Jarmers Plads 2Af arkitekt, ph.d. Thomas Bo Jensen Jarmers Plads 2 er tegnet af arkitekterne Christian, Erik og Aage Holst og opført i årene 1956-59 som kontorhøjhus til Østifternes Kreditforening, er et fint eksempel på den modernistiske og funktionalistiske stil og tilmed et af de tidligste eksempler på et moderne kontorhus i nordisk modernisme. 48 sider, hardback med fotos og illustrationer. |

Nørre VosborgAf Jette Friis O´Bróin Den 1. maj 2004 overtog Realea A/S den vestjyske herregård Nørre Vosborg. I denne bog beskrives den fire år lange og gennemgribende restaurerings- og nyindretningsproces samtidigt med, at herregårdens 700 år lange historie rulles ud for læseren. I bogen fletter Jette Friis O´Bróin historien om Nørre Vosborg og beretningen om restaureringsarbejdet sammen til een sammenhængende fortælling, der giver indblik i den store opgave, det har været at bevare det levende herregårdsmiljø og stedets unikke atmosfære, samtidig med at herregårdens mange kvadratmeter skulle nyindrettes til kultur- og oplevelsescenter med hoteldrift og konferencefaciliteter. 134 sider med mange illustrationer. |

Halldor Gunnløgssons eget hus - Rungsted Strandvej 68Af journalist Maj Carboni Arkitekten Halldor Gunnløgsson tegnede i 1959 et hus til sig selv og sin kone, Lillemor. Gunnløgsson var med sit eget hus ved Strandvejen med til at præge 1950-1960’ernes bygning af enfamilieshuse i Danmark under indflydelse af amerikansk og traditionel japansk arkitektur. I denne meget personlige bog, fortæller Lillemor Gunnløgsson om sit liv og ægteskab med arkitekt og professor Halldor Gunnløgsson og om deres tilværelse sammen i huset på Rungsted Strandvej. 28 sider med mange fotos og illustrationer |

Bertel Udsens Eget Hus - Bjælkevangen 15Af Finn Monies Bertel Udsen (1918 – 1992) er blandt de danske arkitekter, der har opført det største antal enfamiliehuse. I denne bog tegner Bertel Udsens mangeårige og nære ven, Finn Monies, et billede af det enfamiliehus, som Udsen byggede til sig selv og sin familie, og et billede af den historiske og arkitektoniske sammenhæng, som Bertel Udsen var en del af. I 2003 overtog Realea Bertel Udsens hus fra Realdania, som havde købt huset i 2001. Det skete for at sikre en lille, men væsentlig del af Danmarks arkitektoniske kulturarv. Bogen om Udsens hus er en del af Realeas arbejde for at udbrede kendskabet til god arkitektur og godt bygningshåndværk. 20 sider med mange fotos og illustrationer |

Digegrevens Hus - en fortælling om Carsten Richtsen og hans hjemAf Realea, Jacob Aahauge og Inger Lauridsen Digegrevens Hus er et af Danmarks fineste eksempler på sen-barokkens provins byggerier med stiltræk af rokoko og Louis Seize. Bygningskomplekset består af to ejendomme, et forhus og et baghus, der begge er opført af Tønder-borger og tidligere borgmester i Tønder Carsten Richtsen. Forhuset er opført i 1777 og det tilhørende baghus er opført to år senere som stald- og magasinbygning til hovedhuset. Husene har oprindeligt fungeret som kombineret forretning og privatbolig for Tønderborgeren Carsten Richtsen, der kom til at spille en betydelig rolle for byen - dels som borgmester og dels gennem stor velgørenhed overfor byens fattige. I bogen beskrives ejendommen og den gennemgribende restaurering, som ejendomsselskabet Realea gennemførte i 2005-2007. Bogen tegner samtidig et portræt af husets opfører, Carsten Richtsen og hans eftermæle i byen. 48 sider, mange farvebilleder og illustrationer. |

Bispebjerg Bakke - historien om slangen på BispebjergAf journalist Signe Kierkegaard Cain I 1997 havde billedhuggeren Bjørn Nørgaard og formand for Haandværkerforeningen i København, Klaus Bonde Larsen, deres første snak om drømme og visioner for et anderledes boligbyggeri. I december 2006 kunne de første beboere flytte ind i et byggeri skabt af håndplukkede materialer og hæderkronet håndværk. Gennem samtaler med nogle af byggeriets nøglepersoner giver bogen et indblik i en skabelsesproces, der har formået at sammensmelte kunst og arkitektur. 108 sider, mange farvebilleder og illustrationer. Bogen findes også i en engelsk udgave. Køb 250 kr. |
|
|
|
Arne Jacobsens eget hus - Gotfred Rodes Vej 2Af Peter Thule Kristensen Oktober 2005 købte Realea A/S arkitekten, Arne Jacobsens eget hus, Gotfred Rodes Vej 2. Selskabet har siden gennemføret en gennemgribende istandsættelse af ejendommen. Huset er opført i 1929 og er 2 år senere udbygget med en tegnestuefløj og drivhus. Realea A/S ønsker med denne publikation at fremvise et markant eksempel på et arkitektonisk og arkitekturhistorisk værk, der på en gang spejler og dannede ramme om en af vor tids største danske arkitekter og hans arbejde. 20 sider, mange farvebilleder og illustrationer. |

Arne Jacobsens eget hus - Strandvejen 413Af Peter Thule Kristensen Oktober 2005 købte Realea A/S arkitekten, Arne Jacobsens eget rækkehus på Strandvejen 413 i Charlottenlund. Selskabet har siden gennemføret en nænsom istandsættelse af ejendommen. Huset er opført som kombineret privatbolig og tegnestue for Arne Jacobsen. Ejendomme ingår i rækkehusbebyggelsen Søholm, der ligger syd for Bellavista ved Strandvejen i Hellerup. Realea A/S ønsker med denne publikation at fremvise et markant eksempel på et arkitektonisk og arkitekturhistorisk værk, der på en gang spejler og dannede ramme om en af vor tids største danske arkitekter og hans arbejde. 16 sider, mange farvebilleder og illustrationer. |
|
Riises Landsted - Allégade 5 på FrederiksbergAf historiker, cand. mag. Allan Tønnesen for Realea A/S, 2006 I begyndelsen af 2005 købte Realea Riises Landsted, Allégade 5 på Frederiksberg. Ejendommen, der er opført af malermester August Jacob Christian Riise i 1860, er en velholdt og tidstypisk repræsentant for den "frederiksbergske" byggestil beliggende centralt og historisk interessant midt på Frederiksberg. Huset rummer en lang og spændende historie med en række skiftende lejere heriblandt maleren Kristian Kongsbøll, digteren Viggo Stuckenberg, teatermennesket Jytte Abildstrøm m.f. Efter overtagelse af huset gennemførte Realea en nænsom restaurering udvendig og indvendig samt en nyindretning af haven. der har bragt huset kvaliteter frem i lyset igen. Og med Revymuseet som lejer og og haven som en del af den "Kulturpromenade", der løber i de grønne anlæg langs med Allégade er der sikret fuld offentlig adgang til de smukke omgivelser. 40 sider, mange farvebilleder og illustrationer. Bogen kan købes i Revymuseet, Allégade 5, Frederiksberg. |
|
Søetatens Pigeskole – en fortælling om Borgergade 111 i NyboderAf Dorthe Bendtsen for Realea A/S, 2006 Pigeskolen er opført i 1854 af arkitekt Seidelin. Ejendommen blev bygget i forbindelse med udbygningen af Søværnets samlede aktiviteter på Holmen og Nyboder. Funktionen som pigeskole blev opretholdt i knap 10 år, hvorefter ejendommen husede Søværnets Kadetskole helt frem til efter 2. verdenskrig. Realea ønsker med denne publikation at sætte større fokus på historicismens bygninger. Historismens bygninger er kendetegnet ved en sammenblanding af stilarter og det har været medvirkende til at historicismen, efter det moderne gennembrud har været lidt overset. Historicismen levede nemlig på ingen måde op til de moderne arkitekters ønske om rene, enkle rum med glatte ensartede overflader. Og ligesom man ved historicismens fødsel følte glæde ved at genopdage de gamle håndværkstraditioner og deres detaljerigdom efter en periode med den noget strengere klassicisme, glædes vi i dag efter mange år med modernismens strenge og kølige bygninger, ved at genopdage historicismens mangfoldige materialer, overflader og farver. Søetatens Pigeskole er et værk, der imponerer og kun de færreste forlader bygningen uden at blive berørt. I bogen her løfter vi samtidigt sløret for det liv, som gennem 150 år har genlydt i bygningen. 84 sider, rigt illustreret. |
|
Oluf Bagers Mødrene Gård
|
![]() |
Havnemesterboligen i SkagenAf Søren Kibsgaard, Christen Justesen og Hans Nielsen for Realea A/S, 2006 I maj 2005 købte Realea Havnemesterboligen i Skagen, der er tegnet af den danske arkitekt Ulrik Plesner og opført i 1904-1905 som havnekontor med tilhørende bolig. Efter Realeas køb af ejendommen gik arkitekter og håndværkere i gang med et gennemgribende restaureringsarbejde. I dag er den historiske ejendom blevet genoprettet og nyindrettet med respekt for bygningens egenart og med respekt for for dens kulturhistoriske og arkitektoniske værdier. Ejendommen er lejet ud til Skagen Kommunes Turistforening og Erhvervshus. 40 sider, mange farvebilleder og illustrationer. |
|
J. F. Willumsens ateliervillaAf Birgit Weylandt for Realea A/S, 2002 I august 2002 købte Fonden Realdania billedkunstneren J. F. Willumsens ateliervilla, Strandagervej 28. Realea A/S har forestået en gennemgribende restaurering. Villaen er opført og tegnet af J. F. Willumsen om bolig og arbejdssted for kunstneren og hans hustru billedkunstneren Edith Willumsen. Realea A/S ønsker med denne publikation at skabe en fornyet interesse for den særlige kulturhistoriske værdi, J. F. Willumsens villa har som arkitektur og kunstværk. 16 sider, mange farvebilleder og illustrationer. |
|
Karen og Ebbe Clemmensens eget husAf Tobias Faber for Realea A/S, 2004 Marts 2004 købte Realea A/S arkitektparet Karen og Ebbe Clemmensens eget hus, Solbakkevej 57 i Gentofte. Selskabet har gennemført en gennemgribende restaurering af ejendommen. Huset er tegnet og opført i 1953 som kombineret bolig og tegnestue. Byggeriets gennemførelse skete ved delvis financiering i form af statslån, hvortil kunne ydes støtte til opførelse af 130 kvm beboelse. Kombinationen af bolig og tegnestue muliggjorde at ejendommen kunne opføres med et bebygget areal på 199 kvm og et samlet bruttoetageareal på i alt 316 kvm. Realea A/S ønsker med denne publikation at styrke kendskabet og interessen for Karen og Ebbe Clemmensens arbejder, herunder ikke mindst at øge kendskabet til det faglige og kunsteriske spænd og det personlige engagement som kendetegnede dem begge. 14 sider, mange farvebilleder og illustrationer. |
|
EskenAf Hanne Eske Dyva, Karen Eske Stryger og Ninna Eske Jessen for Realea A/S, 2005 April 2004 købte Realea A/S arkitekten, Svenn Eske Kristensens eget sommerhus ESKEN, Vindekilde Strandvej 41 ved Fårevejle. Selskabet har siden gennemføret en gennemgribende istandsættelse af ejendommen. Huset er beliggende på en naturgrund med tilhørende sø og tæt ved stranden i det naturskønne område 'Bjergene', hvortil også andre betydede betydende arkitekter har søgt for at bygge deres egne sommerhuse. Realea A/S ønsker med denne publikation at fremvise et markant eksempel på arkitektonisk fritidsbyggeri, hvor beliggenhed, arkitektur og håndværksmæssig udførelse i konstruktion og detalje som helhed fremtræder i særklasse. 16 sider, mange farvebilleder og illustrationer. |
|
Meldahls Råd-, Ting- og ArresthusAf Realea A/S, Claus M. Smidt, Jørgen Ganshorn og Lars Vester Jacobsen, 2005 Fredericia Råd-, Ting- og Arresthus er opført i 1860 efter tegning af arkitekt Ferdinand Meldahl, og har i perioden frem til 2003 fungeret som Ting/Arresthus, dog i de senere år alene som retsbygning for kriminalretten. Det gamle Rådhus markerer sig arkitektonisk og skalamæssigt smukt i Fredericias karakteristiske byplan beliggende ved den brolagte pladsdannelse på hjørnet af Vendersgade og Sjællandsgade. Den pavillonagtige bygning er opført i to etager i røde og grå mursten med tre gavlpartier på facaden. Bygningens ydre fremtoning og autenticitet er i det væsentlige intakt og forskånet for større bygningsmæssige ændringer. I 1915 blev der tilføjet en køkkenfløj på bygningens bagside mod fængselsgården samt en tilbygning på nordgavlen. Tilbygningerne er tilføjet med respekt for det autentiske og forrykker ikke i nævneværdig grad bygningens arkitektoniske balance og klare symmetri. Bygningen med fængselsmur blev fredet i 1980. Bygningen er et eksempel på Meldahls frie historicisme med inspiration fra hans talrige rejser i Europa og Nærorienten. Den repræsenterer samtidig norditaliensk middelalder og byzantinsk stil og må tilskrives som værende et af Meldahls hovedværker i Jylland. 32 sider, illustreret. |
2009 blev et år med fokus på bæredygtighed for Realea. Et år, hvor der blev afsluttet mange projekter og inviteret indenfor. Men også et år med fokus på eksperimenterende nybyggerisamt udvikling og nytænkning i Realeas restaureringsprojekter.
Få tilsendt Realeas nyhedsbrev og få nyt om nye ejendomme, åbent hus arrangementer, nye bøger osv.
Realeas udgivelser kan købes i Bygningskultur Danmarks netboghandel, i Bygningskultur Danmarks boghandel, i Dansk Arkitektur Center's boghandel og hos Arnold Busck. Desuden kan nogle af bøger købes i de ejendommme, som bøgerne omhandler:
- Bogen om Havnemesterboligen i Skagen kan købes i Skagens Turistbureau, Vestre Strandvej 10, Skagen
- Bogen om Meldahls Råd-, Ting- og Arresthus kan købes i Fredericia Turistbureau, Vendersgade 30 D, Fredericia
- Bogen om Oluf Bagers Gård kan købes i Restaurant Oluf Bagers Gård, Nørregade 26, Odense og i Haarders Bog & Lotteri, Nørregade 27, Odense
- Bogen om Riises Landsted kan købes i Revymuseet, Allégade 5, Frederiksberg
- Bogen om Søetatens Pigeskole kan købes i Bygningskultur Danmarks boghandel, Borgergade 111, København
Kom indenfor og oplev unik arkitektur.
Bliv medlem i dag og vælg frit to GRATIS arkitekturbøger.
REALEA KLUBBEN 
TV MidtVest har i fire år fulgt det omfattende restaurerings-arbejde på herregården Nørre Vosborg i Vestjylland.
Se afsnit fra udsendelsesrækken:


















